REALISTISKE FORVENTNINGER

Fra gammel tid har hår symboliseret kraft. I gamle dage brugte man f.eks. ikke skaldede personer i krig, de var at regne for svage, og tænk på Samson der mistede sin kraft, da han mistede håret. Noget sludder naturligvis, men hårets betydning for den enkeltes udseende og selvværd skal ikke undervurderes.

Med hair by hair teknikken kan vi love de fleste en frisure som giver et yngre look, som syner fuldstændig naturligt, og hvor det nye hår ikke kan skelnes fra det gamle, selv ikke af din frisør.

VÆR REALISTISK
Der skal være rimelig balance mellem, hvor meget hår man har tilbage og så hvor meget nyt hår man kan ønske sig.

Langt de fleste vil være endog særdeles godt tjent med, at få flyttet hårlinien frem, og få den styrket, og få fyldt vigende tindinger op og få fyldt hår på en tynd og skaldet isse. Vi har meget stor erfaring i, at vurdere dit hårtab og i at give dig en helt realistisk forventning om, hvad du kan opnå.
Du får et ærligt svar, hvis vi vurderer, at dit hårtab ikke egner sig til transplantation, vi påtager os ganske enkelt ikke en opgave, hvis vi på dine vegne vurderer, at resultatet ikke vil blive tilfredsstillende.

KRAVNE FOR HÅRTRANSPLANTATION
Der kræves typisk ca. 40 – 50 nye hår per kvadratcentimeter, hvis man skal dække et skaldet område. I visse tilfælde kræves der færre hår og i andre tilfælde kræves der det dobbelte, typisk i helt tomme hårlinier og tindinger. I visse tilfælde kan det også kræve 2 eller flere transplantationer for at opnå det ønskede resultat, det er meget individuelt.

Husk man er i sine unge år under normale omstændigheder udstyret med ca. 200 hår per kvadratcentimeter, det kan ingen nuværende teknikker genskabe, men Hairbyhair kan komme så tæt på som det teknisk og praktisk kan lade sig gøre.

En typisk hårtransplantation omfatter 2-3000 hår, men igen afhænger det hele af ens hårsituation.